Nyt hvalpehold starter i august
Allerede i august starter et nyt hvalpehold, hvor vi lægger vægt på en god og tryg start for både hund og fører. Der vil være fokus på leg, tillidsopbygning, miljøtræning, ro-træning og opstart af familie-lydighed. Perfekt til dig, der netop har fået hvalp og vil skabe de bedste rammer for jeres fælles fremtid.
Modultræning for unghunde og familiehunde
De populære hold for unge og familiehunde fortsætter med modultræning, hvor træningen tilpasses forskellige temaer. I foråret kunne deltagerne vælge mellem moduler som lydighed, rally, tricks og impulskontrol – og vi ser frem til at afsløre, hvad efteråret byder på af nye, lærerige moduler.
Konkurrencehold med selvtræning
Konkurrenceholdet i lydighed træner videre med selvtræning og sparring fra en freelance instruktør. Vi håber at se flere af vores dygtige ekvipager deltage i konkurrencer i den kommende sæson.
Tilmelding og info
Alle hold starter op i august, og pladserne bliver hurtigt fyldt. Tilmelding og mere information findes her på vores hjemmeside eller ved henvendelse til klubben.